Hospitalernes spildevand er en tikkende bombe: Hvem tager ansvaret for det giftige vand?

Hver dag skyller danske hospitaler en farlig cocktail af medicinrester, radioaktive stoffer og antibiotikaresistente bakterier direkte ud i kloakken. På trods af teknologiske løsninger og store miljøambitioner ender regningen og risikoen lige nu hos borgerne og i vores natur.

I et nyt debatindlæg i Ingeniøren rejser Jakob Søholm og Robert Byriel Riedel en skarp kritik af den nuværende håndtering af spildevand fra landets hospitaler. De kalder det en af de mest komplekse og risikofyldte spildevandsstrømme i vores samfund – og advarselslamperne blinker rødt.

Ifølge World Health Organization (WHO) er antibiotikaresistente bakterier nemlig en af de største trusler mod folkesundheden i det 21. århundrede. Alligevel lader vi i Danmark dette vand flyde næsten uhindret gennem det almene kloaksystem.

Et gigantisk hul i miljøindsatsen

Problemet er ikke blot de stoffer, der sendes afsted, men måden vi forsøger at håndtere dem på. I dag lander opgaven med at rense hospitalernes spildevand ofte hos de kommunale renseanlæg. Det skaber tre fundamentale problemer:

• Økonomisk skævvridning: Det er markant dyrere at udbygge centrale renseanlæg til at håndtere de specialiserede affaldsstoffer fra hospitaler, end det er at rense vandet direkte ved kilden. Lige nu er det borgerne, der betaler prisen over vandregningen.
• Miljørisiko ved regnskyl: Ved kraftig regn eller skybrud bliver renseanlæggene overbelastede. Det betyder, at det urensede hospitalsspildevand løber udenom anlæggene (overløb) og ender direkte i vores vandløb, søer og have.
• Politisk ansvarsforflygtigelse: Regionerne ejer hospitalerne og er dermed kilden til forureningen, men debatten drukner ofte i et juridisk spil, hvor regionerne gemmer sig bag kommunernes rolle som myndighed.

Teknologien findes allerede

Det mest frustrerende ved den nuværende situation er, at løsningen er lige ved hånden. Der findes i dag gennemtestet teknologi, som er i stand til at rense 99,9% af de skadelige stoffer direkte ved kilden, før vandet overhovedet forlader hospitalsmatriklen.

Ved at rense lokalt kan man sikre, at hverken multiresistente bakterier eller kemoterapi-rester når ud i det fælles system. Men implementeringen går trægt.

Er “grønne hospitaler” kun en vision på papiret?

Mens vi taler om bæredygtighed og grøn omstilling i sundhedsvæsenet, halter vandmiljøet efter. Der findes dog lyspunkter. Det nye Odense Universitets Hospital (OUH) er et af de få steder i Danmark, hvor man har truffet beslutningen om at rense spildevandet lokalt.

Spørgsmålet er nu, hvornår resten af landets regioner følger trop. Er det ikke på tide, at betegnelsen ”grønne hospitaler” også indebærer et ansvar for, at vores fælles vandmiljø forbliver rent?

Du kan læse Jakob Søholms og Robert Byriel Riedels debatindlæg i sin fulde længde hos Ingeniøren her.